Er du vores nye medspiller?


Krigsveteranlandsholdet er mere end et fodboldhold. Vi er et fællesskab, hvor danske veteraner – skadede, civile og tjenestegørende – finder styrke, struktur og nye muligheder gennem fodbolden.

Vores arbejde bygger på frivillighed, engagement og respekt for dem, der har tjent Danmark.

Som sponsor bliver du en vigtig del af dette arbejde. Du er med til at skabe rammerne for, at veteraner kan mødes i et trygt og meningsfuldt miljø, hvor fællesskab, ligeværd og mental trivsel går hånd i hånd. Din støtte gør det muligt for os at gennemføre træning, samlinger, landskampe, turneringer, sociale aktiviteter og initiativer, der styrker hos den enkelte veteran.


Hvorfor blive sponsor?

Når du støtter Krigsveteranlandsholdet, investerer du direkte i mennesker, der har båret Dannebrog på skulderen – og som nu har brug for et fællesskab, der kan bære dem. Som sponsor er du med til at:


  • Styrke mental og fysisk trivsel hos danske veteraner

  • Forebygge ensomhed og psykiske udfordringer gennem fællesskab og idræt

  • Skabe nye muligheder og succes historier for mennesker, der har givet meget af sig selv

  • Understøtte et nationalt projekt, der repræsenterer Danmark i udlandet

  • Bidrage til et stærkt socialt ansvar, som både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere kan være stolte af


Vi tilbyder forskellige sponsor- og partnerskabsløsninger, og vi udvikler gerne koncepter, der skaber værdi for begge parter. Uanset om du ønsker at støtte med et engangsbeløb, et årligt sponsorat eller et længerevarende partnerskab, gør din indsats en reel forskel.

Hvad går din støtte til?

Din støtte hjælper os med at:

  • Afholde træning og samlinger, kampe og turneringer

  • Nyt udstyr, faciliteter og rejseaktiviteter

  • Skabe sociale arrangementer og fællesskabsaktiviteter

  • Udvikle nye initiativer, der styrker veteraners trivsel

  • Udvide vores arbejde til flere byer og flere veteraner


Alt sammen med ét mål: at skabe et bedre liv for danske veteraner – gennem fællesskab, struktur og idræt.


Vil du være med?

Vi søger samarbejdspartnere, der ønsker at gøre en forskel og være en del af et projekt, der skaber reel værdi for mennesker og for samfundet.

Hvis du vil høre mere om mulighederne for at blive sponsor eller partner, står vi altid klar til en uforpligtende samtale. Sammen kan vi skabe et stærkere fællesskab og flere succeshistorier for danske veteraner.